Historie

A/B Gasværksvej 14 består af to bygninger beliggende på Gasværksvej 14 (forhus) og Eskildsgade 17 (baghus). Forhuset består af 10 lejligheder samt indgang til baghuset, der i dag udlejes til Københavns Kommune og huser børnehaven 'Hestestalden'.

Forhuset er opført i 1868 og er byfornyet i 1999, hvor der blev lagt nyt tag, renoveret facade, renoveret hovedtrappe, indrettet nye badeværelser, samt udskiftet faldstammer og vandrør.

Ejenddommen blev senest renoveret i 2009, hvor vi bl.a. fik nye badeværelser, nye vinduer og altaner mod vores solrige gård.

Lejlighederne er hovedsageligt 3-værelses lejligheder på 86 m2, med undtagelse af stuelejligheden på 2 værelser og 48 m2 og lejligheden beliggende 4. th. som er udvidet med en del af 5. sal og samlet udgør 119 m2.

Baghuset, Hestestalden er opført i 1907 af en hestehandler. I 1924 ansøges om at etablere kontor og butik i bygningen, hvor de to bygninger samtidig forbindes med mellemstykket.

Til ejendommen hører et gårdanlæg med grønne arealer, flisearealer med borde og stole, samt overdækket cykelparkering.

A/B Gasværksvej 14 indgår i Hestestaldskarreens gårdlaug, som tæller ejendommene mellem Vesterbrogade/Istedgade og Gasværksvej/Eskildsgade.

Her finder du bl.a. information om vores fælles gårdanlæg og faciliteter i form af fælles vaskeri og beboerhus. Hertil kommer information om varmelaug, chipnøgler og arrangementer som Fastelavn og loppemarkeder.

Læs mere om Hestestaldskarreens gårdlaug her: http://hestestalden.net

Der er ingen venteliste i foreningen, hvorfor det ikke er muligt at blive skrevet op på en venteliste. Andelshaverne sælger frit deres boliger, og sørger selv for udbud heraf.